12. februar 2018 Kristoffer 0Kommentarer

Verdens bedste club sandwich. Den udtalelse forpligter, men prøv denne opskrift og du er ikke længere i tvivl. En ægte hjemmelavet club sandwich med hjemmelavet mayonnaise og chili dressing er en sikker vinder, uanset om du skal have gæster til frokost eller drengene på besøg til en fodboldkamp.

Antal personer:

3 – 4

Ingredienser:

12 skiver god toast (evt. grov)
3 store stykker kyllingefillet,
8 stk. bacon (brug gerne en god røget bacon du selv skærer i skiver)
8 – 12 blade hjertesalat (alt efter størrelsen)
1 løg
4 tomater
4 æg
Hjemmelavet mayo (køber du en, så køb en god en)
Sennep
Karry
Chilisovs (du bestemmer selv om den skal være stærk eller sød)

Opskrift:

  1. Steg bacon på en pande
  2. Brug samme pande til at lave 4 spejlæg
  3. Rist dit toastbrød efterhånden som du skal bruge det.
  4. Skær dit løg i tynde skiver, evt. på et mandolinjern, hvis du har sådan et (pas på fingrene).’
  5. Lav din hjemmelavede mayonaise. Du skal bruge 6 – 8 spsk. i alt.
  6. Halvdelen gemmer du til at smørre på brødet.
  7. Den anden halvdel blander du med lidt sennep, karry og chilisovs (personlig vælger jeg sød chilisovs, da en stærk nemt kan overdøve resten af smagene
  8. Tag 2 stykker ristet toastbrød og smør med chilimayo (du er igang med at lave 2 clubsandwich ad gangen)
  9. Læg salat, løg og kylling oven på toastbrødet.
  10. Tag endnu 2 stykker toastbrød, smør undersidene med alm. mayo og oversiden med chilimayo,
  11. Nu lægger du spejlæg, bacon og tomat oven på brøddet.
  12. Smør de sidste 2 stykker ristet toastbrød med alm. mayo.
  13. Sæt nu 2 træspyd i hver sandwich – de placeres således, at hver træspyd sidder i en del, når du skærer din clubsandwich over i 2  (skær på sidste skive brød med endnu en omgang rigeligt kryddermayo
  14. Skær sandwichen igennem til 4 kvadrater – stik en træpind igennem hver 1/4 og læg dem på en tallerken
  15. Server med det samme.

Noter:

Du kan med fordel servere din club sandwich med lækre hjemmelavede pomfritter og hjemmelavet mayonnaise.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *