31. august 2017 Kristoffer 0Kommentarer

Frugtsalat eller abemad, som retten også kendes som er en populær sommerklassiker. Især med den lækre hjemmelavede råcreme til. Frugtsalat med hjemmelavet råcreme er nemt, lækkert og super frisk. Især den hjemmelavede råcreme vil imponere dine gæster. Velbekomme!

Antal personer:

4

Ingredienser:

Frugtsalat:
1 stk. banan
1 stk. æble
1 stk. pære
1 stk. kiwi
100 gr. vindruer, kernefri
100 gr. friske jordbær
Mørk chokolade (tilsæt efter smag)

Råcreme:
2 dl piskefløde
2 stk. pasteuriserede æggeblommer
1 spsk. sukker
1 vaniljestang

Opskrift:

  1. Start med at lave din råcreme.
  2. I en skål, piskes æggeblommerne og sukker sammen, til massen er lækker og luftig.
  3. Vaniljekorn fjernes fra vaniljestangen. Gem en smule sukker som placeres under vaniljestang og korn. Det er nemmere at røre vaniljekorn ordentlig ud når de er blandet med sukker.’
  4. Bland vaniljekorn i massen af æggeblommer og sukker.
  5. Pisk fløden til flødeskum i en skål
  6. Bland flødeskum og massen med æggeblommer forsigtigt sammen sammen. Det bedste resultat får du hvis du vender flødeskummen forsigtigt i med en dejskraber.
  7. Stil din råcreme på køl.
  8. Vask og rens din frugt.
  9. Skær frugten i ønskede størrelse.
  10. Bland frugten i en stor skål.
  11. Hak chokolade groft og put i skålen.
  12. Bland frugt og chokolade godt. Server med kold råcreme

Noter:

Chokolade kan helt undlades, men personligt syntes jeg det giver desserten lidt ekstra.
Skal du ikke servere frugten med det samme, kan du vende lidt frisk limesaft i. Så holder frugten sig bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *