31. august 2017 Kristoffer 0Kommentarer

Bønnesalat med kapers er en klar favorit når det kommer som salat eller tilbehør til aftensmaden. Passer perfekt sammen med et godt stykke kød og så er den nem at lave. Denne bønnesalat kan laves på få minutter, men smager som om du har brugt timer på den.

Antal personer:

4

Ingredienser:

4 håndfulde gode bønner (du kan sagtens bruge frosne bønner)
2 tsk. dijon sennep
2 spsk. god hvidvinseddike
5 spsk. olivenolie.
God havsalt
Friskkværnet sort peber
1 skalotteløg (eller et lille alm. løg)
1 fed hvidløg
2 spsk. kapers.

Opskrift:

  1. Hak løg og hvidløg fint
  2. Bland hvidvins eddike og sennep sammen i en skål.
  3. Tilsæt olivenolien og rør godt rundt.
  4. Tilsæt salt og peber og rør rundt.
  5. Bland løg, hvidløg og kapers i dressingen.
  6. Bring en gryde i kog og kog dine bønner i 3 – 4 minutter, gerne under låg.
    På den måde beholder du mest mulig smag og nærring i dine bønner
  7. Når bønnerne har kogt færdigt, hældes de i en si og de får lov at dryppe af.
  8. Bønnerne tilsættes dressingen og der røres godt rundt.

Noter:

Salaten skal helst serveres varm. Stilles den på køl inden serveringen, så mister den meget og mange af smagene.
Det er bedst at blande bønner og dressing sammen, mens bønnerne stadig er varme. Dressingen binder bedre til bønnerne når de er varme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *